Ungdoms konference i det Anglikanske stift 2013

Vi tre drenge har nu rundet 3 måneder som afrikaner, med min nogenlunde stabile hovederegning vil det sige at vi har omkring en måned tilbage i det smukke land Sierra Leone. Ikke nok med at tiden nærmest er ved at løbe fra os så står vi nu over for et af højdepunkterne på vores rejse, den årlige ungdoms konference. Den blev afholdt første gang sidste år, men havde vist nogle fejl og mangler, for at prøve at gøre det bedre og forhåbentlig starte en god udvikling så er Raymond Kenneh og os tre volontører blevet sat på sagen. Raymond er en afde yngste præster her i moderkirken i Bo, hans sidder med styring af ungdomsarbejdet i hele det anglikanske stift. Selve forløbet op til konferencen har været meget planlægning af de forskellige programpunkter og det økonomiske, hvordan der skal blive råd til at huse og brødføde over 100 unge afrikaner i en weekend. Ungdommen her i det anglikanske stift er ret heldige og meget velsignet, da de bliver støttet af en gruppe der fundraiser penge til denne konference i DK, denne gruppe består af tidligere volontører som os. De afrikanere der sidder med det økonomiske overblik er slet ikke i tvivl om hvor pengene kommer fra, og de er dybt taknemmelige. Et tak til DK her fra. 

Idag torsdag begynder konferencen for alvor, vender tilbage efter weekenden med en opsummering af hvordan det hele gik. 

Håber at folk i DK vil have denne konference med i deres forbøn. 

// Asbjørn Dyhr Pedersen    

Raymond Kenneh kigger på regnskabet

Wauw!

Vi har nu efterhånden været et godt stykke tid i Sierra Leone og eftersom vores normale hverdag og bolig er her i Bo så tilbringer vi næsten al vores tid her, bortset fra et par besøge rundt i de sogne som hører til kirken i Bo. Så i samarbejde med vores landsmænd Alex & Mette, fik vi komponeret en ferie på en forlænget weekends tid. Alex & Mette er et missionærpar udsendt af Mission Afrika ligesom os, de har dog lige en tand flere afrikanske erfaringer på kontoen i forhold til os. De har tilbragt 3 år som missionær i Nigeria før de kom her til Sierra Leone. Deres arbejde med det Anglikanske stift kommer til at gå ud på at finde og uddanne nye så vel som gamle præster, i Danmark går projektet uden navnet teologisk førstehjælp, måske har du hørt om det. 

Tilbage til vores ferie, efter en for mit eget vedkommende hård uge var det fantastisk at skulle se frem mod lidt dansk selskab, hvide sand strande og masser af afslapning. Selve turen fra Bo til Pennsylvania området hvor første stop skulle ske var halv god/ halv dårlig. Det vil sige at det sidste stykke af turen er fuldstændig forfærdelig, var en lidt glad for at vi ikke var kørt i Golf 2'eren hjemme fra DK, så var vi nok aldrig nået frem, 4-hjulstræk er et must i Sierra Leone. Da vi så kom frem kunne man se noget af den smukkeste natur og udsigt som jeg nogensinde i mit liv har set, det betyder måske ikke meget når det kommer fra mig, men det er ikke for sjov at stranden udenpå  Bounty chokolade bar stammer fra Sierra Leone, de har nogle af verdens smukkeste strande. Nogle fantastiske dage vi havde på stranden, super lækkert at være komplet smadret om aftenen på grund af at have brugt al sin energi i bølgerne. En af dagene var vi alle 5 ude og gå en længere tur, endnu engang de fantastiske strande, den flotte horisont den ene vej og så ubeskrivelig bjerglandskab den anden vej, kan ikke beskrive hvor flot det er, tag til Sierra Leone og oplev det selv. Da vi efterhånden havde været afsted i en del timer ville vi gerne finde en resturent, vi fandt hvad vi troede var en resturent, det vidste sig at være en privat eget bolig, men tros at vi var kommet brasende så blev vi inviteret på mad. Der var alt det bedste, krabbe, sild, barracuda og hummer og meget mere end vi kunne spise, fantastisk at spise så godt, og så ikke få lov til at betale for det. Det viste sig under maden at vi sad til bords med en folk som alle var ansatte ved Radison, deres fremtidige arbejde ville være at få det nye hotel i Freetown åbnet. 

Efter nogle fantastiske dage på standen sluttede vi af med nogle dage i Freetown, en by som er næsten som Bo, bare større og fattigere. Vi havde nogle nogle dejlige dage i Freetown, det dog ikke fordi der er meget at se rent turist mæssigt, men vi fik set hvad vi skulle. Vi havde fået det planlagt så i kunne forbi Tagugama, et område beliggende på en bjergtop lidt uden for Freetown, området byder på 5 forskellige indhegninger som gør chimpanser klar at komme tilbage til naturen, chimpanser bliver brugt meget som kæledyr i Sierra Leone, men eftersom det er en truet dyreart så bliver der gjort noget ved det. Det lyder måske meget negativt, men underligt at tænke på hvor mange penge der bliver brugt på de her chimpanser og hvor stor fattigdommen og hvor mange Sierra Leoner der lever uden noget, tankevækkende! 

Tak for en stjerne fed ferie! 

// Asbjørn Dyhr Pedersen

Wauw! 

Asbjørn, Nej nu hedder jeg Teddy ellers Hindowa!

Good morning Teacher Teddy, how are you? 

Den normale hverdag er mere eller mindre blevet til en realitet her i Bo, Sierra Leone Bo, eller det vil sige så meget som den kommer til at blive normal for os hvide mennesker her. Vi er alle tre blevet sat ind i faget som lærer på den meget nærliggende SLC primary school, det er en af mange skoler som det Anglikanske stift kontrollere her i den østlige del af Sierra Leone. Det at blive sat ind som hjemmelærer og nogengange styrende lærer er ret udfordrende, men det er ikke fordi at vi er dårligt stillede angående uddanelse, på mange punkter svarer en STX uddannelse i DK langt hen af vejen med det at gå på universitet her.

Måske undre det dig at der står Teddy i toppen af dette indlæg, det er sådan set fordi at jeg har gennemgået en frivillig navneændring mens jeg er her i Sierra Leone. Navnet Asbjørn er ikke det nemmeste for en afrikaner at udtale, og i det hele taget er det ikke nemt for engelsk talende folk, men navnet Teddy er virkelig også faldet i god jord hos de folk vi kender rundt omkring i Bo, det er ret sjovt når folk på markedet som man aldrig har mødt før kommer op til en og kalder en ved navn. For at gøre navne kaoset endnu værre så har vi tre også lige modtaget vores afrikanske navne, det er navne fra mende(det lokale stammesprog) Joel´s: Foobu(under solen) Simons: Lonar(bliv her) og undertegnedes: Hindowa(stærk mand) hvilket jeg naturligvis er ret stolt af. 

Siden sidst har vi lavet en hel del forskellige ting, her for nylig var vi ude og besøge nogle af det Anglikanske stifts kirker, en spændende oplevelse hvor vi fik lov til at bo virkelig idylisk ude på landet, så langt ude at telefondækning ikke er realistisk. Vi drenge er her i Sierra Leone med mange forskellige missioner, en af dem er blandt andet at vi skal være en del af ungdomsgruppen og hjælpe til under den ungdomskonference som kommer til at blive afholdt i slutning af november. Vi prøver så vidt muligt at blive så meget en del af ungdomsgruppen her i Bo, og en af de måder vi har gjort det på er at holde en "Danish talk" hvor vi lagde op til debat med 3 forskellige emner. økonomi, kristen social liv og Muslim vs. kristen det var en stor succes og nu er det mening at det også skal bruge det til konferencen. 

Kig snart forbi bloggen igen, der kommer til at være lidt historier fra Freetown, beretninger fra dagligdagen i Bo og alt mulig andet. 

// Asbjørn "Teddy - Hindowa" Dyhr Pedersen / Bo, Sierra Leone, Afrika.   

Det blå hus i Bo, Sierra Leone - Her går det godt!

God is good, all the time. All the time, God is good!

Nu er der gået et stykke tid siden sidste update, men hold op hvor er der også sket meget i det tidsrum, tiden flyver afsted, også selvom vi lever i en afrikansk kultur hvor stress er noget der ikke er tilstedeværdende. Der er rigtig meget ventetid og vi er så småt ved at vende os til det, eksempelvis kan det ske at der er Bibelstudy klokken 16.30, men det startede først klokken 17.30. Vi 3 volontører skulle være startet som lærer på den Anglicanske kirkes primary school mandag den 9. september, men det blev lige udsat en enkelt uge på grund af fyring af 4000 lærer i det sydlige distrikt - så vidt vi er informeret. Men vi håber meget på skolestart mandag den 16. september så vi kan begynde at komme ind i en normal hverdag. 

Siden sidst har vi alle 5 været på besøg i et pharis(sogn) som hører under Anglican Diocese of Bo som er den kirke vi er tilknyttet. Turen tog cirka 3 timer og langt over halvdelen var nogle virkelig dårlige veje. Selv nogle af de ringeste markveje i DK ville ikke komme i nærheden af de her veje. Os 3 drenge sad i den ene bil og da der ikke er seler på bagsædet sad Joel og jeg det meste af tiden skiftevis i loftet og på sædet på grund af de mange huller i vejen. Simon fik den tossede idé at kan ville læse lidt på tilbagevejen det var meget underholdende at iagttage, er dybt imponeret over at han fik noget ud af den bog når bilen hoppede så meget. Vi Ghobaru blev vi taget godt imod og nogle af de unge af samfundet lavede mad til os, og vi fik lov til at snakke med nogle af de ældre som mærkede borgerkrigen helt tæt på. Ghobaru var en af de byer der blev særlig hårdt ramt af borgerkrigen, det  var ikke noget man ret meget mærke til, det var dog ret rørende at se en af naboerne til præsten der manglede halvdelen af sin arm, som han fik skåret af under borgerkrigen. Efter en meget klassisk afrikansk gudstjeneste søndag, med alle de klassiske afrikanske instrumenter gik turen hjem til det blå hus i Bo. 

De 5 mennesker der er samlet her i det blå hus, Bo: Joel, Simon og undertegnede, vi er voluontører og skal tilbringe ialt 4 måneder her i Sierra Leone. Pigerne: Sarah og Kristina er her som ansatte af Africa in Touch, deres primære opgave er at samle historie og oplevelser som de så skal med hjem til Danmark hvor de skal rundt og fortælle hvor fantastisk afrika er. I foråret får de så selskab af to unge afrikaner her fra Bo, Rosalyn og Hannah, så vi drenge har selskab af pigerne indtil først i Oktober. 

Vores hverdag foregår næsten udelukkende i Bo City, og her er folket virkelig venlige, de spørger altid indtil om man har sovet godt, hvordan man har det, og om det går godt. Siden vi også skal have lidt at spise så bliver vi nødt til at handle ind det gør vi lidt på det lokale marked hvor man i løbet af 5 meter kan få 1500 forskellige sanse indtryk. Der er selvfølgelig også et supermarked som vi benytter meget, kaldet Best In Marked, det er ejet af nogle libanesere. En dag blev vi så inviteret til fest en onsdag aften, vi spurgte nærmere ind til hvad det var for en slags fest og fik det korte og kontante svar: Poolparty! 

Vi besluttede os for at sige ja, det aftenen så kom havde vi mange tanker om hvad det dog kunne være for en fest? og poolparty - jaja, jeg mener Bo´s befolkning er ikke verdens fattigeste, men tværtimod heller ikke verdens rigeste. Men da vi så kommer gående ned at af en trappe til hvad der tilsyneladende bare skulle være en meget godt bevogtet baghave er der et stykke luksus lige midt i Bo. Med alt hvad vi kan spise og drikke og mere til og en fantastisk flot pool. Jo tak, og så på en onsdag. Det at være hvid i en sort mands land, er ikke altid helt dårligt. 

// Asbjørn 

28. August - Det blå hus, Bo.

Det er nu onsdag morgen, jeg sidder for mig selv på vores terresse ud til en af de større og mere trafikerede veje her i Bo. Jeg sidder og tænker tilbage på at det nu snart er en uge siden at vi forlod Danmark. En uge, kun en uge, det skal ikke lyde negativt men det følelses meget længere på grund af alt det vi har oplevet på den korte tid vi har været her. 

Jeg har haft tænkt rigtig mange tanker hjemme i Danmark om hvordan rejsen til Bo ville blive og om hvordan det ville være at flytte til Afrika. Tanker om hvordan afrikanerne ville reagere på en flok hvide mennesker der skulle komme og lege turister i 4 måneder. Ved egentlig ikke om jeg er overrasket, men vi er virkelig blevet taget godt imod, Ikke noget at komme efter der. Vi blev samlet op ved lufthavnen, og skulle så ud på en lille færge tur inden vi kom ind i Freetown hovedestaden i Sierre Leone. Hele vejen fra lufthavnen til hotellet havde jeg et underligt smil på mine læber og et citat fra Blood Diamond "TIA - This is Africa" det skyldes egentlig at man kulle se og mærke med egen krop at ventetiden var ovre. 

NU ER VI I AFRIKA! 

Vi overnattede på et meget fint hotel i Freetown, og efter en fin morgenmad begik turen ellers fire timer videre med kursen rettet mod Bo. Vi stoppede halvvejs for at få noget mad på Mubamba Junktion. Hold da op, de sagde i Danmark at det var noget stærk mad de fik i afrika, men troede ikke det var så stærk, ikke sjovt for en en flok vestjyder og en bornholmer der er vant til kartofler og brun sovs. Vi gik rundt på markedet og alle ville gerne sælge noget til os, eller bare rører ved os. 

Vi ankom til vores fine blå hus om aftenen, hvor vi skal bo og leve de næste 4 måneder. Se link til en video i en af de andre faner. Virkelig et flot hus hvor vi har masser af plads, en palme i baghaven , dag og nattevagt og elektricitet 60 - 70 % af tiden, men efter vi drenge har leget handymænd har vi nu lys i alle rum og en generator som lige skulle støves af. 

Kirken har virkelig taget imod os med åbne arme og vi er blevet præsenteret jeg ved ikke hvor mange gange. Selvom det ikke er nemt for de kære afrikaner at udtale AsbjØrn. 

Når vi ikke er til de mange informations møder der er her i opstarten så lavet i selv mad, og hygger os med spil og andet godt om aftenen. Selvom det ikke altid er det fedeste med ingen strøm, så er det nu også ret hyggeligt at sidde og spise 5 mennsker med pandelamper og stearinlys. 

"Kaffen er go, så den drikker vi i Bo" citat Joel. 

Håber at du vil følge med i vores rejse og de oplevelser vi gennemgår.

 Mange varme hilsner fra Bo. 

Forberedelseskursus v. Mission Afrika 8. August 2013

Torsdag eftermiddag, vi sidder lige nu og får undervisning i de forskellige sygdomme og infektioner som vi kan være så uheldige at modtage når vi skal rejse ud i den store verden, nærmere bestemt Sierre Leone, det nordvestlige Afrika.

Det har været en lang uge da vi mødte mandag morgen i Africa In Touchs lokaler i centrum af Århus, og har modtaget undervisning i nærmest alting siden. Vi har modtaget rigtig meget undervisning, meget god undervisning, men det er rigtig mange informationer som garanteret bliver ultra vigtige at have med i rygsækken.

Det har virkelig været kanon fedt at blive informeret så meget om Afrika som helhed men også om de forskellige stilling vi kan komme i. Man kan også sagtens mærke at nu er det begyndt at komme tæt på, en enkelt uge mere på arbejdet i Kragelund og så skal tasken pakkes og kursen sættes mod KBH.
Det er utroligt at tænke på at de næste 4 måneder skal foregå i en helt anden "verden", kultur og mere end 5000 km væk det kolde, rolige og trygge Danmark.
Om selve kurset vi var på forgik det på Diakonhøjskolen i Århus hvor vi boede på nogle værelser ovenover Mission Afrikas lokaler. Det var hårdt, men det var nogle fantastiske menneske på kurset, 16 vidt forskellige mennesker som skal sendes ud til 5 forskellige nationer. På trods af vore forskellige baggrunde både personligt så vel som geografisk er det imponerende hvor tæt man er kommet ind på hinanden i løbet af 5 dage. Glæder mig også meget til at se dem igen når vi alle er kommet godt hjem, og har masser af fede oplevelser at fortælle om.

Efter at taget pænt afsked med folkene fra firmaet er det nu for alvor kommet tæt på, en enkelt uge tilbage i DK. Selvom om at turen for alvor var ved at komme lidt i farer. Et enkelt øjeblik af tankeløshed og dumhed, kostede 7 sting i højre håndled og formentlig et kommende grimt ar, ikke nok med det så skal jeg have taget stingene ud i Sierre Leone, så hvis jeg ikke finder en læge i Freetown eller Bo må jeg selv til at lege praktiserende læge. Så må vi se hvordan det kommer til at gå.

Næste indlæg kommer formentlig til at blive fra Sierre Leone, Freetown eller Bo.

Guds fred!

// Asbjørn