Jeg har haft tænkt rigtig mange tanker hjemme i Danmark om hvordan rejsen til Bo ville blive og om hvordan det ville være at flytte til Afrika. Tanker om hvordan afrikanerne ville reagere på en flok hvide mennesker der skulle komme og lege turister i 4 måneder. Ved egentlig ikke om jeg er overrasket, men vi er virkelig blevet taget godt imod, Ikke noget at komme efter der. Vi blev samlet op ved lufthavnen, og skulle så ud på en lille færge tur inden vi kom ind i Freetown hovedestaden i Sierre Leone. Hele vejen fra lufthavnen til hotellet havde jeg et underligt smil på mine læber og et citat fra Blood Diamond "TIA - This is Africa" det skyldes egentlig at man kulle se og mærke med egen krop at ventetiden var ovre.
NU ER VI I AFRIKA!
Vi overnattede på et meget fint hotel i Freetown, og efter en fin morgenmad begik turen ellers fire timer videre med kursen rettet mod Bo. Vi stoppede halvvejs for at få noget mad på Mubamba Junktion. Hold da op, de sagde i Danmark at det var noget stærk mad de fik i afrika, men troede ikke det var så stærk, ikke sjovt for en en flok vestjyder og en bornholmer der er vant til kartofler og brun sovs. Vi gik rundt på markedet og alle ville gerne sælge noget til os, eller bare rører ved os.
Vi ankom til vores fine blå hus om aftenen, hvor vi skal bo og leve de næste 4 måneder. Se link til en video i en af de andre faner. Virkelig et flot hus hvor vi har masser af plads, en palme i baghaven , dag og nattevagt og elektricitet 60 - 70 % af tiden, men efter vi drenge har leget handymænd har vi nu lys i alle rum og en generator som lige skulle støves af.
Kirken har virkelig taget imod os med åbne arme og vi er blevet præsenteret jeg ved ikke hvor mange gange. Selvom det ikke er nemt for de kære afrikaner at udtale AsbjØrn.
Når vi ikke er til de mange informations møder der er her i opstarten så lavet i selv mad, og hygger os med spil og andet godt om aftenen. Selvom det ikke altid er det fedeste med ingen strøm, så er det nu også ret hyggeligt at sidde og spise 5 mennsker med pandelamper og stearinlys.
"Kaffen er go, så den drikker vi i Bo" citat Joel.
Håber at du vil følge med i vores rejse og de oplevelser vi gennemgår.
Mange varme hilsner fra Bo.