Den normale hverdag er mere eller mindre blevet til en realitet her i Bo, Sierra Leone Bo, eller det vil sige så meget som den kommer til at blive normal for os hvide mennesker her. Vi er alle tre blevet sat ind i faget som lærer på den meget nærliggende SLC primary school, det er en af mange skoler som det Anglikanske stift kontrollere her i den østlige del af Sierra Leone. Det at blive sat ind som hjemmelærer og nogengange styrende lærer er ret udfordrende, men det er ikke fordi at vi er dårligt stillede angående uddanelse, på mange punkter svarer en STX uddannelse i DK langt hen af vejen med det at gå på universitet her.
Måske undre det dig at der står Teddy i toppen af dette indlæg, det er sådan set fordi at jeg har gennemgået en frivillig navneændring mens jeg er her i Sierra Leone. Navnet Asbjørn er ikke det nemmeste for en afrikaner at udtale, og i det hele taget er det ikke nemt for engelsk talende folk, men navnet Teddy er virkelig også faldet i god jord hos de folk vi kender rundt omkring i Bo, det er ret sjovt når folk på markedet som man aldrig har mødt før kommer op til en og kalder en ved navn. For at gøre navne kaoset endnu værre så har vi tre også lige modtaget vores afrikanske navne, det er navne fra mende(det lokale stammesprog) Joel´s: Foobu(under solen) Simons: Lonar(bliv her) og undertegnedes: Hindowa(stærk mand) hvilket jeg naturligvis er ret stolt af.
Siden sidst har vi lavet en hel del forskellige ting, her for nylig var vi ude og besøge nogle af det Anglikanske stifts kirker, en spændende oplevelse hvor vi fik lov til at bo virkelig idylisk ude på landet, så langt ude at telefondækning ikke er realistisk. Vi drenge er her i Sierra Leone med mange forskellige missioner, en af dem er blandt andet at vi skal være en del af ungdomsgruppen og hjælpe til under den ungdomskonference som kommer til at blive afholdt i slutning af november. Vi prøver så vidt muligt at blive så meget en del af ungdomsgruppen her i Bo, og en af de måder vi har gjort det på er at holde en "Danish talk" hvor vi lagde op til debat med 3 forskellige emner. økonomi, kristen social liv og Muslim vs. kristen det var en stor succes og nu er det mening at det også skal bruge det til konferencen.
Kig snart forbi bloggen igen, der kommer til at være lidt historier fra Freetown, beretninger fra dagligdagen i Bo og alt mulig andet.
// Asbjørn "Teddy - Hindowa" Dyhr Pedersen / Bo, Sierra Leone, Afrika.