Ungdoms konference i det Anglikanske stift 2013

Vi tre drenge har nu rundet 3 måneder som afrikaner, med min nogenlunde stabile hovederegning vil det sige at vi har omkring en måned tilbage i det smukke land Sierra Leone. Ikke nok med at tiden nærmest er ved at løbe fra os så står vi nu over for et af højdepunkterne på vores rejse, den årlige ungdoms konference. Den blev afholdt første gang sidste år, men havde vist nogle fejl og mangler, for at prøve at gøre det bedre og forhåbentlig starte en god udvikling så er Raymond Kenneh og os tre volontører blevet sat på sagen. Raymond er en afde yngste præster her i moderkirken i Bo, hans sidder med styring af ungdomsarbejdet i hele det anglikanske stift. Selve forløbet op til konferencen har været meget planlægning af de forskellige programpunkter og det økonomiske, hvordan der skal blive råd til at huse og brødføde over 100 unge afrikaner i en weekend. Ungdommen her i det anglikanske stift er ret heldige og meget velsignet, da de bliver støttet af en gruppe der fundraiser penge til denne konference i DK, denne gruppe består af tidligere volontører som os. De afrikanere der sidder med det økonomiske overblik er slet ikke i tvivl om hvor pengene kommer fra, og de er dybt taknemmelige. Et tak til DK her fra. 

Idag torsdag begynder konferencen for alvor, vender tilbage efter weekenden med en opsummering af hvordan det hele gik. 

Håber at folk i DK vil have denne konference med i deres forbøn. 

// Asbjørn Dyhr Pedersen    

Raymond Kenneh kigger på regnskabet

Wauw!

Vi har nu efterhånden været et godt stykke tid i Sierra Leone og eftersom vores normale hverdag og bolig er her i Bo så tilbringer vi næsten al vores tid her, bortset fra et par besøge rundt i de sogne som hører til kirken i Bo. Så i samarbejde med vores landsmænd Alex & Mette, fik vi komponeret en ferie på en forlænget weekends tid. Alex & Mette er et missionærpar udsendt af Mission Afrika ligesom os, de har dog lige en tand flere afrikanske erfaringer på kontoen i forhold til os. De har tilbragt 3 år som missionær i Nigeria før de kom her til Sierra Leone. Deres arbejde med det Anglikanske stift kommer til at gå ud på at finde og uddanne nye så vel som gamle præster, i Danmark går projektet uden navnet teologisk førstehjælp, måske har du hørt om det. 

Tilbage til vores ferie, efter en for mit eget vedkommende hård uge var det fantastisk at skulle se frem mod lidt dansk selskab, hvide sand strande og masser af afslapning. Selve turen fra Bo til Pennsylvania området hvor første stop skulle ske var halv god/ halv dårlig. Det vil sige at det sidste stykke af turen er fuldstændig forfærdelig, var en lidt glad for at vi ikke var kørt i Golf 2'eren hjemme fra DK, så var vi nok aldrig nået frem, 4-hjulstræk er et must i Sierra Leone. Da vi så kom frem kunne man se noget af den smukkeste natur og udsigt som jeg nogensinde i mit liv har set, det betyder måske ikke meget når det kommer fra mig, men det er ikke for sjov at stranden udenpå  Bounty chokolade bar stammer fra Sierra Leone, de har nogle af verdens smukkeste strande. Nogle fantastiske dage vi havde på stranden, super lækkert at være komplet smadret om aftenen på grund af at have brugt al sin energi i bølgerne. En af dagene var vi alle 5 ude og gå en længere tur, endnu engang de fantastiske strande, den flotte horisont den ene vej og så ubeskrivelig bjerglandskab den anden vej, kan ikke beskrive hvor flot det er, tag til Sierra Leone og oplev det selv. Da vi efterhånden havde været afsted i en del timer ville vi gerne finde en resturent, vi fandt hvad vi troede var en resturent, det vidste sig at være en privat eget bolig, men tros at vi var kommet brasende så blev vi inviteret på mad. Der var alt det bedste, krabbe, sild, barracuda og hummer og meget mere end vi kunne spise, fantastisk at spise så godt, og så ikke få lov til at betale for det. Det viste sig under maden at vi sad til bords med en folk som alle var ansatte ved Radison, deres fremtidige arbejde ville være at få det nye hotel i Freetown åbnet. 

Efter nogle fantastiske dage på standen sluttede vi af med nogle dage i Freetown, en by som er næsten som Bo, bare større og fattigere. Vi havde nogle nogle dejlige dage i Freetown, det dog ikke fordi der er meget at se rent turist mæssigt, men vi fik set hvad vi skulle. Vi havde fået det planlagt så i kunne forbi Tagugama, et område beliggende på en bjergtop lidt uden for Freetown, området byder på 5 forskellige indhegninger som gør chimpanser klar at komme tilbage til naturen, chimpanser bliver brugt meget som kæledyr i Sierra Leone, men eftersom det er en truet dyreart så bliver der gjort noget ved det. Det lyder måske meget negativt, men underligt at tænke på hvor mange penge der bliver brugt på de her chimpanser og hvor stor fattigdommen og hvor mange Sierra Leoner der lever uden noget, tankevækkende! 

Tak for en stjerne fed ferie! 

// Asbjørn Dyhr Pedersen

Wauw! 

Asbjørn, Nej nu hedder jeg Teddy ellers Hindowa!

Good morning Teacher Teddy, how are you? 

Den normale hverdag er mere eller mindre blevet til en realitet her i Bo, Sierra Leone Bo, eller det vil sige så meget som den kommer til at blive normal for os hvide mennesker her. Vi er alle tre blevet sat ind i faget som lærer på den meget nærliggende SLC primary school, det er en af mange skoler som det Anglikanske stift kontrollere her i den østlige del af Sierra Leone. Det at blive sat ind som hjemmelærer og nogengange styrende lærer er ret udfordrende, men det er ikke fordi at vi er dårligt stillede angående uddanelse, på mange punkter svarer en STX uddannelse i DK langt hen af vejen med det at gå på universitet her.

Måske undre det dig at der står Teddy i toppen af dette indlæg, det er sådan set fordi at jeg har gennemgået en frivillig navneændring mens jeg er her i Sierra Leone. Navnet Asbjørn er ikke det nemmeste for en afrikaner at udtale, og i det hele taget er det ikke nemt for engelsk talende folk, men navnet Teddy er virkelig også faldet i god jord hos de folk vi kender rundt omkring i Bo, det er ret sjovt når folk på markedet som man aldrig har mødt før kommer op til en og kalder en ved navn. For at gøre navne kaoset endnu værre så har vi tre også lige modtaget vores afrikanske navne, det er navne fra mende(det lokale stammesprog) Joel´s: Foobu(under solen) Simons: Lonar(bliv her) og undertegnedes: Hindowa(stærk mand) hvilket jeg naturligvis er ret stolt af. 

Siden sidst har vi lavet en hel del forskellige ting, her for nylig var vi ude og besøge nogle af det Anglikanske stifts kirker, en spændende oplevelse hvor vi fik lov til at bo virkelig idylisk ude på landet, så langt ude at telefondækning ikke er realistisk. Vi drenge er her i Sierra Leone med mange forskellige missioner, en af dem er blandt andet at vi skal være en del af ungdomsgruppen og hjælpe til under den ungdomskonference som kommer til at blive afholdt i slutning af november. Vi prøver så vidt muligt at blive så meget en del af ungdomsgruppen her i Bo, og en af de måder vi har gjort det på er at holde en "Danish talk" hvor vi lagde op til debat med 3 forskellige emner. økonomi, kristen social liv og Muslim vs. kristen det var en stor succes og nu er det mening at det også skal bruge det til konferencen. 

Kig snart forbi bloggen igen, der kommer til at være lidt historier fra Freetown, beretninger fra dagligdagen i Bo og alt mulig andet. 

// Asbjørn "Teddy - Hindowa" Dyhr Pedersen / Bo, Sierra Leone, Afrika.